Samtaler fra skammekrogen
Vi kan efterhånden godt tale om stress, uden at vi bliver set skævt til.
Men ofte ligger der en mængde skamvækkende erfaringer inden vi kommer dertil, at vi bliver syge af stress.
Podcasten et spejl, hvor vi tør dykke ned i lige præcis det, der gør pisseondt, og måske føler du dig genkendt.
Jeg inviterer gæster med i skammekrogen, og sammen dykker vi ned i skammens univers, og undersøger den nærmere.
Samtaler fra skammekrogen
SFO-Sofie i skammekrogen
Vi skal sparke opad!
SFO-Sofie startede som en ventil, der satte ord på de arbejdsvilkår, der opstod for skolepædagoger i skolereformens malstrøm.
Sofie og hendes kolleger stod pludseligt med nogle helt nye opgaver og roller, som de ikke var uddannet til, og skulle agere i alt dette.
Mange pædagoger forlod skoleområdet, enten fordi de fandt andre områder at arbejde i, nogle fik stress, og måtte forlade arbejdsmarkedet helt. Blandt årsagerne var, at mange ikke følte, at de kunne gøre deres arbejde godt nok.
SFO Sofie strikkede sig en stor fed nej-hat, og uddelte flyvespark til ledere, forvaltninger og politikere, der kom med mange nye "spændende" tiltag.
For hendes mission var at passe på børnene, deres forældre og sine kolleger.
Nye rammer, stram tidsstyring, ledelseslag der er meget langt fra de mennesker de sætter regler for, test og dokumentationskrav er en del af de ting, som SFO-Sofies spark er genstand for, og hun fortæller her om, hvordan hun oplever skam over ikke at slå til, og skulle udføre opgaver, der ikke er i børnenes interesse.
Vi finder frem til, at noget af den skam hun bærer rundt på, viser at hun har et fintunet moralsk kompas.
Hun pointerer vigtigheden af, at vi ikke må sætte professionelle i det pres, at de ved, hvad der er det rigtige at gøre fagligt, uden at de har mulighed for at følge det til dørs.
SFO-Sofie ønsker sig ulydige ledere, der sorterer i oppefra kommende krav, så de sætter børnene først, dernæst personalet og så forældrene.
Udover cirkelspark til alt det der presser personalet , uddeler SFO-Sofie varme kram til gode ledere, kolleger i skolefællesskaberne og så er der en kæmpe kærlighed til dem, SFO-Sofie arbejder for: Børnene og deres familier.
Så længe I har SFO-Sofie og hendes ligesindede, er der nogen der passer på jeres børn.
Lyt til denne hyldest til pædagogerne.
Vil du gerne være bedre til at passe på dig selv, når du passer på andre? Så få mit nyhedsbrev, med masser af perspektiver på det værdige personlige lederskab, tryk her
Vært Ann-Helene Maack
Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/
Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay
Vil du med i Skammekrogen?
Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk