Samtaler fra skammekrogen

Snart ringer det ind til endnu et skoleår. Del 1

Ann-Helene Maack Season 1 Episode 8

Send us a text

Der findes ikke en særlig lærer (eller leder eller pædagog), der kan holde til hvad som helst, i rammer de kun til dels er herre over.

Det er omdrejningspunktet for de næste 2 episoder af samtaler fra skammekrogen.

I det dette første afsnit ud af 2 fortæller Malene, der er lærer på en skole i Østjylland, hvordan hun blev så ramt af forventninger og krav i skolehjemsamarbejdet, at hun lænede sig godt og grundigt op ad en sygemelding, og hvordan hun har måttet bruge sommerferien på, at bearbejde, hvad der egentlig ramte hende sidste skoleår.

 Hun tager os med hen til kanten af en sygemelding, og hvor dele arbejdet fulgte hende, så hun blev trist, modløs og havde søvnløse nætter.

Som lærer har man typisk mange pinlige, grænseoverskridende, flove og skamfulde historier med sig, og afmægtighed og tab af kontrol håndteres i ensomhed, fordi det er smertefuldt. Og netop denne smerte, kan føre til belastningsreaktioner, stress, dårlige beslutninger og dårligt arbejdsklima. 

 Lærere skal stå på mål for klassens trivsel og det enkelte barns trivsel, og børn slår sig på fællesskabet, og der er høje forventninger til, hvad læreren i spidsen for fællesskabet skal levere i forhold til at undgå konflikter mellem eleverne. Det er et komplekst felt at arbejde i, og det rummer mange dilemmaer, og der er flere end dem, vi kommer ind om i podcasten, for her er det kun én lærer, der har fået ordet.

Det er svært at sætte ord på, for vi har en kultur i skolen, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad, taler om, hvad det gør ved os, når samarbejder bøvler, når elever og forældre skyder med skarpt, eller vi ikke føler os tilstrækkelige.
 
Vil du gerne være bedre til at passe på dig selv, når du passer på andre? Så få mit nyhedsbrev, med masser af perspektiver på det værdige personlige lederskab, tryk her


Vært Ann-Helene Maack
Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

Vil du med i Skammekrogen?
Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

People on this episode