Samtaler fra skammekrogen

Kunden har altid ret?

Ann-Helene Maack/ Louise Voss Season 1 Episode 6

Send us a text

Umiddelbart skulle man ikke tro, at livet som financiel rådgiver er særlig risikofyldt, men her er jeg blevet klogere.
Der er ikke meget, der kan få mennesker ud af balance, som når vi er i økonomisk stormvejr.

Som professionelle er vi særligt eksponerede, når vi arbejder med mennesker i sårbare perioder i deres liv.

Dagens gæst er Louise Voss, som er en dygtig økonomisk rådgiver, og i dette afsnit deler hun ud af sine erfaringer med skam, både gennem de paradokser og dilemmaer vi kan stå i som som hjælpere, og hvordan det kan manifestere sig som destruktiv adfærd blandt klienter og kunder.

Egentlig skulle afsnittet handle om, hvordan vi som fagprofessionelle kan opleve at frygten for klager og dårlige anmeldelser kan gøre, at vi mister os selv som selvstændige.
Men i programmet kom vi meget længere omkring.
Vi taler om, hvordan vi kan håndtere sårbare situationer i vores arbejdsliv, ved at stå stærkt i vores værdighed (tak for det dejlige ord, Louise) og faglighed, og ud fra det sted arbejde på vores præmisser, så vi kan hjælpe med vores særlige viden.

Hun deler generøst af sine erfaringer, og sammen gør vi lytterne klogere på skamdynamikker, integritet og ikke mindst kommer vi ind om nogle meget spændende perspektiver på økonomi og penge.

Vil du gerne være bedre til at passe på dig selv, når du passer på andre? Så få mit nyhedsbrev, med masser af perspektiver på det værdige personlige lederskab, tryk her


Vært Ann-Helene Maack
Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay

Vil du med i Skammekrogen?
Send en mail til annhelene@dialogomskamogstress.dk

People on this episode